Hosting

Din guide til opstart med webhotel

Når du gerne vil starte en blog, en hjemmeside eller måske en webshop, så kræver det, at du blandt andet forholder dig til ting som webhotel og domæne. Hvis du er helt ny udi denne verden, kræver det lidt research at ende det rigtige sted, så du ikke kommer til at betale for meget, men samtidig får den hjælp og de produkter, du har brug for.

Herunder følger en kort guide til, hvordan du køber et domæne og finder et webhotel. Det er ikke så svært og det vil heller ikke tage særlig meget af din tid, men det kræver, at du ved, hvor du skal starte.

Hvad er et webhotel?

Helt kort er et webhotel en plads på en af de mange servere på internettet, hvor du kan købe eller leje en plads til din hjemmeside. Det er altså en slags hotel på internettet, for hjemmesider via findhosting.dk.

Hos de fleste webhoteller har du også mulighed for at købe og registrere det domæne du ønsker at have din hjemmeside boende under.

Her er det vigtigt, at du tager stilling til mere end bare, hvor du er med din ide i dag, men også forholder dig til, hvor den kan bevæge sig hen i fremtiden.

Hvordan vælger jeg?

Det er en meget individuel sag, for det kommer helt an på, hvad du ønsker i forbindelse med den hosting du vælger.

For det første er det rigtig vigtigt, at du vælger et webhotel, der ikke er spændt til bristepunktet, når det kommer til kapacitet. Er pladsen på den webserver du lejer dig ind på ved at være opbrugt, så vil d opleve, at siden arbejder utroligt langsomt og der kan gå koks i mange af de handlinger dine besøgende laver.

På den anden side er det også vigtigt, at serveren har en stabil forbindelse til internettet, så du slipper for glitches og andre fejl, der kan have indflydelse på, hvor professionel din side virker.

Derfor kan du tjekke op på, hvor meget plads webhotellet råder over og, hvor mange de hoster for. Du kan også eventuelt tjekke anmeldelser på sider som Trustpilot, der kan give et fint billede af både de positive og negative sider.

Økonomien

Der er selvfølgelig også et økonomisk aspekt af det, for hvor meget er det ok at betale for et webhotel?

Det er der ikke noget klart svar på, for igen kommer det helt an på, hvad du forventer at få ud af hosting. Er det bare lagringsplads og et domænenavn, så kan du finde et webhotel til under en tyver om måneden. Ønsker d mere, stiger prisen.